For nylig offentliggjorde Canon en 120 megapixel sensor, og nu er det lykkedes for Canon at udvikle verdens hidtil største CMOS billed-sensor, med en chipstørrelse på 202 x 205 mm.
Størrelsen gør, at evnen til at indfange lys forbedres markant, og sensoren kan optag billeder under lysforhold, der kun er én hundrededel af det lysniveau, der kræves af et professionelt spejlreflekskamera.
Med størrelsen på 202 x 205 mm, er den nyudviklede CMOS sensor blandt de største chips, som kan produceres fra en 12 tommers (300 mm) wafer, og den er ca. 40 gange så stor som Canons største kommercielle CMOS sensor, nemlig den35 mm. full-frame CMOS sensor på ca. 21.1 megapixel som anvendes i EOS-1Ds, Mark III og EOS 5D Mark II.
Tidligere har en udvidelse af sensorens størrelse resulteret i, at tiden mellem modtagelse og transmission af datasignaler blev forøget, hvilket skabte udfordringer med hensyn til at opnå aflæsning i høj hastgihed.
Canon har dog løst dette problem gennem et nyudviklet kredsløbsdesign og har dermed gjort det muligt at skabe en massivt stor videokompatibel CMOS sensor.
Fordi den nye CMOS sensors øgede størrelse er bedre til at registrere lys muliggør den optagelse under forhold med lavt lysniveau. Sensoren kan optage billeder under lysforhold, der kun er én hundrededel af det lysniveau, der kræves af en 35 m full-frame CMOS sensor og gør det dermed muligt at skyde video med 60 frames i sekundet ved blot 0.3 lux oplysning.