Click Here

 

 

 

 
 
 
 
 

I samarbejde med MedIT Academy arrangerer digital den 13. og 14. marts workshop om Web TV fra idé til distribution. Klik her eller på grafikken for yderligere information




Søg i artikelarkivet her:
 

  

 



 
- Tilbage

Nyt glas fra Canon
 
Sammen med lanceringen af EOS 60D har Canon lanceret en stribe nye objektiver, der på forskellig vis byder på flere spændende nyheder.
 
Ud over et EF 70-300 f/4-5.6L IS USM med 8 blads irisblænde og 4-stops billedstabilisator er en af de meget interessante nyheder verdens første fiskeøjezoom med en brændvidde på 8-15 mm. og en fast blændeværdi på f/4.
 
Kombineret med Canon fuldformats DSLR-kamerahus, for eksempel Canon EOS 5D Mark II eller Canon EOS -1Ds Mark III, kan man tage cirkulære eller fuldformats billeder med fiskeøjeeffekt. Ved brug sammen med Canon EOS-kamerahuse med APS-C eller APS-H-sensorer, producerer EF 8-15mm f/4L Fisheye USM et mere traditionelt, fuldformats fiskeøjebillede.
 
En zoomlåsemekanisme gør det muligt at begrænse zoomområdet til den brændvidde, som sikrer bedst mulig fuldformats synsfelt, uden vignettering i kanterne. ”C” og ”H” markeringer kan ses ved siden af zoombetjeningsringen. De viser zoompositionen, hvorved det er muligt at opnå vignetfrie billeder med de respektive kamerasensorer.
 
Det er desuden mulighed for at ”override” den automatiske fokusering, således at fotografen selv kan finjustere fokus, og så er objektivet forsynet med en helt ny teflonbelægning på det inderste og yderste glas.
 
Den gør det ekstremt nemt at fjerne støv, fedt eller fugt og findes i øvrigt på de fleste af Canons nye objektiver, inklusive de to nye extendere - EF 1.4x III og EF 2x. III - der nu byder på fuldt hul igennem for alle de objektivinformationer, som sendes til kamerahuset.
 
På selve objektivsiden udgør resten af nyhederne lange teleobjektiver med fast brændvidde. Blandt andre EF 300 mm. f/2.8 IS II USM, hvor billedstabilisatorens arbejdsområde er hævet fra 2 til 4 blændestop. Desuden skal nævnes en tredje indstillingsmulighed, der bevirker at stabilisatoren ved horisontal panorering først aktiveres, når der trykkes på kameraets udløser. Det skulle give et mere roligt søgerbillede.
 
En anden nyhed - EF 400 f/2.8L IS II USM - er blevet halvandet kilo lettere, har fået Kensington lås samt Power Fokus, hvor der kan arbejdes i et på forhånd udvalgt arbejdsområde.
 
De optiske elementer har desuden Canons nyeste Super Spectra-belægning, der er optimeret i forhold til linseelementernes placering og type. SubWavelength Structure Coating (SWC), som benytter mikroskopiske kegleformede strukturer, der er mindre end én bølgelængde med synligt lys, reducerer genskin som skyldes lys som reflekteres fra billedsensoren.
 
Desuden har Canon annonceret, at der også kommer en ny 500 og 600 mm. med fast blænde f/4 i samme serie i første kvartal næste år. Disse to objektiver vil dog kunne ses allerede på den forestående Photokina.
 
Den nye 400 mm. er vejledende er prissat til 110.000 kr., mens den nye 300 mm. kan fås for 70.000 kr. Den nye fiskeøjezoom ligger i prislaget 15.000 kr., og det samme gør den nye 70-300 mm. zoom.


1

Udskriv artikel


digital #6
sendes således


Kanal København:
Onsdag d. 15. februar kl. 19.30
Lørdag d. 18. februar kl. 20.30
Tirsdag d. 21. februar kl. 21.30
 
Kanal Hovedstaden:
Lørdag d. 18. februar kl. 16.30
Søndag d. 19. februar kl. 9.00 (landsdækkende)
Mandag d. 20. februar kl. 9.00 (landsdækkende)

Fra indholdet kan nævnes:

Reportage fra CES 2012 i Las Vegas.

Indslag om Sonys nye tjeneste Music Unlimited

Test af Canon PowerShot SX40 HS

 
 
I gadgethjørnet tester vi løbende forskelligt udstyr. Klik her for at læse mere om de test, der er omtalt i programmerne.
 
Se test af overvågningskoncept fra Logitech
 
Se test af ny 3D projektor fra Sony